I Danmark bliver der hvert fjerde år udskrevet Folketingsvalg. Her skal du som vælger stemme på, hvem du gerne ser i Folketinget. Der er en del ledige pladser, der skal besættes. Helt præcis 179. Fire af dem kan du dog ikke være med til at fordele. Grønland og Færøerne kan nemlig hver især stemme to medlemmer ind. Men de resterende 175 pladser skal du som vælger hjælpe med at fordele – og det er bestemt ikke ligegyldigt.
Folketinget har, i samarbejde med regeringen, den lovgivende magt. Det betyder derfor også, at det er dem, der kan bestemme lovgivningen i Danmark. Hvis du gerne vil have dine holdninger og værdier repræsenteret i lovgivningen, er det derfor vigtigt, at du stemmer til folketingsvalget.
Hvad er vigtigst for dig?
Nogle mennesker påstår, at de ikke interesserer sig for politik. Men det er meget sjældent korrekt. Hvis du har en holdning til enten indvandring, skattetryk, klima eller bare åbningstider i supermarkedet, har du også en politisk holdning.
Hvis du gerne vil have en lovgivning, der også tilgodeser dine ønsker, bliver du nødt til at sætte dit kryds det rette sted til folketingsvalget. Men hvor er det rette sted så?
Det er helt op til dig som individ. Det er netop så mange partier og folketingskandidater, fordi der er så mange holdninger og værdier.
Når du gerne vil finde ud af, hvem du skal stemme på til Folketingsvalget, bør du først finde ud af, hvad der vigtigst for dig.
Hvilken folketingskandidat er mest enig med dig?
Når du er blevet helt, eller i hvert fald mere, afklaret med dit politiske ståsted, skal du finde den rette folketingskandidat. Hvis du har en forventning om, at du kan finde enten en kandidat eller et parti, som du er helt enig med, bliver du formentlig skuffet.
Det nutidige politiske system er meget stort og omfattende. Derfor er det også svært at finde en folketingskandidat, som du er helt enig med. Selv internt i partierne har de ofte svært ved at blive enig.
Derfor bør du rangere dine politiske holdninger. Hvilken værdi eller hvilket område er vigtigst for dig? Herefter kan du lettere finde en folketingskandidat, eller et parti, med samme kernesag som du.