Fremtidens museum
”De rækker hånden op!?”
Sådan lød kommentaren fra en kvindelig cafégæst til sine veninder, efter at hun i forbifarten på vej mod caféens toilet havde set oplægsholdere og publikum til aftenens videnskabscafé være dybt inde i debatten om fremtidens museum. Der lå en tydelig forundring i hendes stemme. Tænk, at de gider sidde og snakke seriøst i Café Katz’ kælderlounge på en dejlig sommer-mandagsaften! Tænk, at de opfører sig så veldisciplineret!?
Og stemningen var da også dybt seriøs og engageret. Det var tydeligvis et særdeles veloplagt og godt informeret publikum, der var mødt op. Mange var selv museumsfolk. Andre havde måske blot lyst til at byde ind vedrørende fremtidens formidling af viden, kunst og kultur.
Aftenens moderator Morten A. Skydsgaard fra Steno Museet bød velkommen. Han henviste kort til regeringens puljemidler til museumsformidling, som i perioden 2006-2010 bruges på at iværksætte en lang række nye og spændende formidlingsaktiviteter på museer landet over. Han nævnte også det netop nyudgivne temanummer af kulturtidsskriftet Nord Nytt med fokus på museer mellem fag og formidling: tværfaglighed, interaktivitet og kommunikation, som også var en del af anledningen for arrangementet.
To af aftenens oplægsholdere, Mette Kia Krabbe Meyer og Mikkel Thelle, har bidraget til temanummeret, og deres oplæg var til en vis grad bygget på deres respektive artikelbidrag.
Mette Kia, der nu er museumsleder ved Museet Færgegården, lagde ud med at glæde sig over alle de nye muligheder, som den digitale udvikling indebærer for museernes formidling, men advarede samtidig mod, at al udvikling kommer til at foregå på det digitale felt. Det er vigtigt at vægte det fysiske nærvær på museet også og at lægge samme kreativitet i udviklingen af formidlingen på museet, som i det digitale rum. Man taler meget om bevaring af kulturlandskab, og ikke mindst ude i landet bør museerne stræbe efter at blive vigtige historiske forankringspunkter i landskab og lokal bevidsthed. Mette Kia opfordrede også til, at diskussionen om kommunikation ikke blot kom til at handle om midler, men også om indhold. Man kan kommunikere meget autoritært og envejs digitalt ligesom man kan det skriftligt i skiltning og på plancher etc. Begge steder er der brug for en opmærksomhed om og en udvikling af vores sprog og dialog.
Mette Kia fortalte i den forbindelse om sit (og Mortens) arbejde med udstillingen Ægløsninger: At få børn med teknologien på Steno Museet. Udstillingen tager udgangspunkt i de mange nye befrugtningsteknologier og fokuserer på den tvivl og de følelser, der er forbundet med den ny teknologi. Her arbejdede de bevidst med montagen som form og med at inkludere mange forskellige stemmer i udstillingen. I forlængelse af dette rejste hun spørgsmålet om, hvorvidt museerne blot skal formidle forskellige historier, eller hvorvidt museet selv skal markere sig med holdninger til de emner, der bringes op.
Mikkel Thelle fra Nationalmuseets Brede Værk tog fat på museets tilstedeværelse på nettet. For et par år siden var Mikkel til en stor konference i San Francisco, Museums and the Web 2007. Et af emnerne var de nye sociale medier, som åbner nye muligheder for informationsdeling, brugerdeltagelse og individuelt tilpasning af indhold. Her ligger en kæmpe udfordring for museerne. Langt de fleste museers hjemmeside kopierer blot museernes interne organisationsdiagram i deres struktur, og indholdet er stort det samme, som man kan møde på museet selv – dog med den vigtige undtagelse af de fysiske genstande og rum. Netop den fysiske tilstedeværelse er det, som gør langt de fleste museer til helt specielle og unikke steder for publikum. Derfor bliver museerne nødt til at gentænke deres tilstedeværelse i de digitale rum.
Den tredje oplægsholder, Camilla Mordhorst, fortalte om Københavns Bymuseums nye outreach-initiativer. Vi forsøger nu, sagde hun, at nå den tredjedel af befolkningen, som aldrig kommer på museum. Det sker både i formidlingen og i indsamlingen. Alt for længe har museer været forbeholdt den brede middelklasse. Museumsinspektører og -ledere er middelklasse, og de indsamler og formidler primært historier om og for middelklassen. Museer må i formidling såvel som i indsamling og forskning interessere sig for problemstillinger, der rækker lidt længere ud. Det forsøger bymuseet så nu.
Et tiltag er projektet Væggen, som vil finde sted i forbindelse med de arkæologiske udgravninger til Cityringen. På 6-8 steder vil det traditionelle plankeværk, som opstilles rundt om udgravninger, blive erstattet af en interaktiv medievæg, hvor Københavns borgere og andre får mulighed for at bidrage til indholdet med egne historier om København.
Et andet tilknyttet initiativ, som Camilla nævnte, er Bydelsprojektet. Det handler om at få unge med rødder og tilhørsforhold til Nørrebro til at organisere, at bydelens borgere selv bidrager med eget materiale til beskrivelse af Nørrebros historie. Materialet skal blandt andet bruges i forbindelse på projekt Væggen.
